mandag den 24. december 2012

I aften er det juleaften.

Så blev det den 24. december. Rigtig glædelig jul til jer alle. Her er vi i gang med de sidste forberedelser, risalamanden skal laves færdig. Pakkerne skal have til og fra mærker på. Og Markus skal have sovet så meget i løbet af dagen, så han kan holde til aftenens festivitas. Jeg blogger i dag julepynt i pastel ovre hos picturing the world. Det kan ses her hvis du er interesseret.

 
God dag
Susanne.

tirsdag den 11. december 2012

December update.

Så er det December og selvom jeg går hjemme med Markus synes jeg nok at tiden flyver afsted. På scrap fronten er jeg kommet med på design teamet hos Picturing the World og jeg har i øjeblikket travlt med juleudfordringerne.
I weekenderne mødes jeg med familien og vi har travlt med juleforberedelserne. I søndags blev der bagt både brunkager og vaniliekranse. Så er det klaret, næste weekend står den på konfekt.
Efter min mor ikke længere er hos os er der nogle af juletraditionerne der bliver revuderet, hun har jo altid sørget for det hele og sørget for at få os alle samlet. Hver søndag i advent var der dækket op med det fineste bord og pakker til alle. Det er jo ikke det samme uden hende men jeg må stolt sige at min far sandelig er kommet efter det. Og så har vi besluttet at skiftes hver søndag til at komme med adventspakkerne.
Og sneen gør jo at julestemningen rykker lidt tættere på, gad vide om den bliver liggende helt til juleaften? Her er ihvertfald et billede af Markus som er kommet ud og ligge i sneen. Han er tæt på 7 måneder nu, hvor går det stærkt.



 
 
Susanne.