søndag den 14. november 2010

Sponsor kort dag.

Lørdag d. 13 November, var der sponsor kort dag hos multiscrap. Vi lavede kort til fordel for operation skriv hjem og Cancerkort. En rigtig hyggelig dag. Iben havde sponsoreret masser af materialer, der var så meget at vælge imellem, at det var lige før det blev svært. Og her dokumenteres det at Iben laver kort med et smil.

Jeg er jo ikke den hurtigste i kort branchen og jeg gider jo heller ikke at masseproducere, så det blev kun til fire kort fra min side. Der var andre der var mere flittige end jeg. Berit fik 60 kort med til cancerkort og der var da også et bidrag til operation skriv hjem. Dette er mine fire kort. Guld juletræet er et Hero art´s stempel som jeg lånte af Gitte. Det er muligt at jeg bliver nød til at investere i et magen til, det er simpelhen super flot.