onsdag den 13. oktober 2010

Nissekort

Prøv lige at se dette søde kort. Det er både rigtig sødt og rigtig flot udført. Og så er det faktisk en stil jeg elsker, det med at klippe dele ud til en figur, "paper piecing", der er noget jeg har lavet meget af førhen da jeg arbejdede med børn. Kortet er lavet af Donna fra scrapper.dk. De var med på convention og man kan købe skabelonerne til alle hendes forskellige kreationer her eller man kan bare kigge.

søndag den 3. oktober 2010

Scrapconvention oktober 2010

Jeg har været til scrapbook convention i Middelfart. Et rigtig fint arrangement. Jeg fulgtes med Linn og det var meget hyggeligt.Vi fik da handlet lidt begge to og her kan i se en del af det jeg købte med hjem. Jeg fik endlig taget mig sammen til at købe en scraptaske på hjul, så den er jeg gået igang med at fylde op med de vigtigste ting.

Lidt lækkert julepapir fra BoBunny. Det er super lækre farver og jeg købte også en distress ink som matcher den grønne farve i papiret.

Og så blev det jo også til et par lækre stempler. Hero art´s stemplerne er jo uimodståelige. Det stempelsæt som ser lidt grønligt ud er fra Viva, de er kommet med en serie clear stamps som faktisk er både pæne og billige, så dem skulle jeg lige prøve af. Desuden lidt juleblomster, sommerfugle glansbilleder, et par nye distress ink, rosa organsa til at lave blomster af og små rensdyr i træ.